Anna Linnéa og Niels-Martin

De blanke, hamrede ringe er forlovelsesringene, som Anna Linnéa friede med, og Anna Linnéas ring med rå og slebne diamanter er hendes vielsesring.

"Anna Linnéa friede på det svenske fjeld, og generelt spiller naturen en vigtig rolle i vores forhold. Derfor var det naturligt for os at vælge ringe, der afspejler vores syn på bæredygtighed og retfærdighed. Vi har samtidig begge en stor passion for kunst i forskellige former, og det er vigtigt for os, at ringene har et præg af noget personligt og kunstnerisk.
Vores ønske var at få ringe, som vi ville kunne være stolte over at bære hele livet. 
Processen med Anna Moltke-Huitfeldt var alt, hvad vi håbede på: Personlig og professionel, varm og kompetent. Vi kunne ikke være mere tilfredse med vores ringe, og hvordan vi fik dem."

Charlotte og Karsten

Charlotte og Karstens vielsesringe. Karsten friede også til Charlotte med en ring lavet i Fairmined Ecological guld og en blå-grøn, rå diamant.

“For os er det vigtigt, at de ringe vi skal gå med resten af livet, både afspejler kærligheden og forpligtelsen mellem os og til vores omverden. Vi er også meget glade for, at ringene er helt unikke og skabt kun til os.”
Foraltiddin-FairminedEcologicalguld_edit

Pernille kombinerer sin forlovelses- og vielsesring, med forlovelsesringen øverst. Alle ringe er lavet i Fairmined Ecological Guld.

Første gang jeg så Annas hamrede, håndlavede guldringe blev jeg dybt forelsket. Designet er både enkelt, råt, smukt og meget stærkt i sit udtryk. Sådan virker det i alt fald på mig. Dengang kendte jeg ikke til Fairmined eller Fairtrade guld og sølv; men det gjorde begejstringen for Annas smykker endnu større. Vi forsøger i forvejen at leve i respekt og omsorg for både planeten og alle dens væsner, så det gav på alle måder mening for os.
Stor var min glæde og overraskelse, da min kæreste friede til mig med en vidunderlig forlovelsesring, skabt i hemmeligt samarbejde med Anna, og for os var der ingen tvivl, da vi valgte vores vielseringe: Annas personlige glæde og engagement i både i tilblivelsen af vores smykker, men også i de materialer, hun anvender, er virkelig inspirerende og vigtig. Hun forstod vores ønsker og tog os med hele vejen.
Vores vielsesringe er blevet et symbol på alt det, vi forsøger at leve efter, på rejsen dertil og selvfølgelig på vores stærke og store kærlighed til hinanden.
  • Black Instagram Icon
  • Black Twitter Icon
  • Anna Moltke-Huitfeldt on Linkedin
  • Black Pinterest Icon

   ANNA MOLTKE-HUITFELDT

FAIRMINED LICENSED BRAND

FOUNDER OF THE CONSCIOUS JEWELLERY CAMPAIGN

FAIRTRADE REGISTERED GOLDSMITH

MEMBER OF GOGREEN COPENHAGEN 

SUPPORTING THE MERCURY-FREE MINING CHALLENGE